Annonce

Annonce

Svar: Amning og skemad 7 mdr.


24. juli 2021

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Og hvor dejligt at høre, at I har fået min bog om børn og mad i dåbsgave og synes den er guld værd! Tak :)

Det er helt okay, hvis du de næste par uger vælger at bibeholde 5 amninger i døgnet. Jeres datter skal naturligt have lov til at regulere sit behov og det er også ekstra varmt i øjeblikket, så en ekstra amning er også med til at sikre hende ekstra væske.

Men, når det så er sagt, så er det generelt en god idé, at du de næste måneder begynder at holde lidt igen med amningerne, fordi hendes mælkeindtag hurtigt kan blive ret stort og dermed påvirke hendes indtag af skemad. Jo mere hun dier hos dig, altså jo hyppigere hun dier, jo mere mælk producerer du, og jo mere mælk får hun naturligt i maven, og der er meget stor sandsynlighed for, at hun så ikke har særlig meget appetit, når det bliver tid til skemaden. Det kan derfor godt være en del af forklaringen på, hvorfor hun ofte lukker munden for skeen og helst bare vil sidde og gumle og gnaske lidt selv...

Derfor er det en god idé, at du f.eks. forsøger at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og mad i hånden, når hun vågner - sammen med vand af kop - og så først tilbydes brystet, når hun skal sove. Så du på den måde skaber bedst mulig plads i maven til begge dele. Og stille og roligt så skal antallet af amninger så skæres ned og en tommelfingerregel er, at 4 amninger ofte passer godt i 7 måneders alderen, 3 amninger vil være rigtig fint i 8-9 måneders alderen og 2 amninger i 10-12 måneders ...


Annonce

... alderen....

Samtidig er det en god idé at du gradvist også arbejder på at vænne hende til at falde i søvn uden at hun behøver brystet først, og det kan du f.eks. begynde at lære hende om formiddagen. Hun kan tilbydes et mellemmåltid og vand af kop og stille og roligt lære derefter at finde ro og falde i søvn. Så du på den måde også gradvist arbejder på at bryst og søvn adskilles - og hun på sigt kan finde roen selv og også kan puttes af andre:)

Det er helt okay, at hun er en lidt slank pige, når blot hun følger sin egen kurve. Det vil være rigtig godt, at du bruger mme i hendes grød og mos, ligesom du meget gerne må tilsætte forskellige former for fedtstof. Det er vigtigt, at hendes mad energiberiges og du må meget gerne variere mellem f.eks. smør, forskellige blandingsprodukter og olier - giv f.eks. gerne både rapsolie, majsolie, solsikkeolie, vindruekerne olie og olivenolie.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det vil også være rigtig godt at give hende forskellige typer fed fisk, så hun får de vigtige omega-3 fedtstoffer. Det kan både være laks, som I laver i ovnen, det kan også være fisk fra dåse som f.eks. makrel eller torskerogn, hun må også gerne få hakket sild...

Du kan også give hende f.eks. avokado og også gerne forskellige finthakkede nødder og fedtholdige frø og kerner, der kan være med til at give hende lidt ekstra sunde fedtstoffer. Finthakkede nødder kan f.eks. kommes i en grød...

Jeg håber, at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej - og glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)

Rigtig god appetit - og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce